Ginsmagning

Er du på udkig efter en anmelderrost ginsmagning i Danmark?

Så tag et kig på de 12 ginsmagninger herunder.

 

Ginsmagning hos The Cat and Barrel

Ginsmagning hos The Cat and Barrel

📍 Vejle

Kom med til ægte, britisk ginsmagning, hvor stemningen emmer af hygge. Smag 6 forskellige gins, 4 tonics og få historierne om de enkelte serveringers kendetegn. Aftenen hos The Cat and Barrel foregår i det centrale Vejle, og når smagningen er slut, kan du blive hængende i baren til et par ekstra glas.

Ginsmagning & Tapas hos Two Socks Odense

Ginsmagning med tapas hos Two Socks i Odense

📍 Odense

Two Socks i Odense finder du lige ved teatret. Glæd dig til at træde inden for i den rustikke bar, hvor du får serveret lækre gin og tonics i løbet af aftenen. Undervejs venter der også en veltilberedt tapas, som består af ost, charcuteri og brød.

Ginsmagning og tapas hos Two Socks i København

📍 København

Rustikke træborde og træbænke skaber en autentisk stemning til ginsmagningen hos Two Socks i det centrale København. I løbet af aftenen skænkes et bredt udvalg af forskellige gins og tonics i glassene, mens bartenderne fortælles om de enkeltes særpræg. Du får også serveret en lækker tapas med ost, brød og charcuteri.

Ginsmagning & Middag på Restaurant Loftet

Ginsmagning og middag på Restaurant Loftet

📍 Esbjerg

Siden 1907 har Restaurant Loftet ligget i Esbjerg og været omdrejningspunkt for byens liv. I dag er det gamle Posthus forvandlet til en eksklusiv gourmetrestaurant og bar, hvor du kan opleve en uformel ginsmagning. Aftenen byder på 5 forskellige gin og tonics og afsluttes med en 3-retters gourmetmenu i restauranten.

Dit eget ginfad hos Trolden Destilleri

Få dit eget ginfad hos Trolden Destilleri

📍 Kolding

Er du en ægte ginentusiast, skal du glæde dig til at besøge Trolden Destilleri i Kolding. Her kan du blive den heldige ejer af dit eget ginfad. Du kan vælge mellem træfade på 4 eller 8 liter, som du selv fylder. Etiketterne skal du også selv designe, ligesom du også får lov til at tappe flaskerne, når de er færdiglagrede efter 6 måneder.

Ginsmagning hos Trekantens Bartender

Ginsmagning hos Trekantens Bartender

📍 Kolding

Trekantens Bartender tager dig med på en smagfuld rejse ind i ginens vidunderlige verden. Oplev en 3 timers ginsmagning i hyggelige rammer, hvor der foruden en velkomstdrink serveres minimum 5 forskellige gin og tonics med tilbehør. Aftenen byder også på en let tapas og små snacks.

Ginsmagning hos Trolden Destilleri

Ginsmagning hos Trolden Destilleri

📍 Kolding

Kom med til en 2 timers ginsmagning hos Trolden Destilleri i Kolding. Oplevelsen begynder med en spændende rundvisning i destilleriet, hvor gæringstanke og kobberkedler kan ses på tæt hold. Efter rundturen begynder smagningen, hvor du bydes på 6 forskellige gin, 2 forskellige tonic og lækre snacks.

Ginsmagning & rundvisning hos Nordisk Brænderi

Ginsmagning og rundvisning hos Nordisk Brænderi

📍 Fjerritslev

Der skænkes gode ting i glasset, når du tager til 1 times smagning hos Nordisk Brænderi. Her bydes du ikke kun på hjemmelavet og lokalproduceret gin, for både snaps og brændevin er også på drinkskortet. Derudover serveres en velkomstdrink, du kan nyde, mens du får et unikt indblik i brænderiets produktionsprocesser.

Ginsmagning hos Smagførst

Ginsmagning hos Smagførst

📍 Aarhus

Smagførst inviterer på en guidet tur gennem ginens verden med lækre smagsprøver og spændende fortællinger. Denne ginsmagning byder på 6 forskellige gins og 3 forskellige tonics, der alle har hver deres særpræg. Til at rense ganen mellem de mange serveringer er der brød og vand på bordene.

Gin & Tonic-Cruise hos Odense Aafart

Gin & Tonic-Cruise hos Odense Aafart

📍 Odense

Stig om bord på denne unikke ginsmagning, som Odense Aafart afholder. Her kan du se frem til at opleve 1,5 times sejltur på Odense Å, mens du nyder 3 lækre gin og tonics. Undervejs lægger båden til land, for oplevelsen indeholder også et stop i skoven ved Fruens Bøge, hvor en af dagens cocktails serveres.

Ginsmagning på Njord Gin Distillery

📍 Aarhus

I hjertet af Aarhus ligger det gamle Pumpehus på Sydhavnen, hvor Njord Gin Distillery holder til. Træd inden for til en ginsmagning, som byder på et unikt indblik i destilleriets og ginens historie. I løbet af 1,5 time serveres en lækker velkomstdrink, og til smagningen kan du glæde dig til at prøve 5 forskellige gin fra Njord Gin, kold tonic og små snacks.

Ginsmagning hos Copenhagen Distillery

Ginsmagning hos Copenhagen Distillery

📍 København

I en gammel, renoveret fabriksbygning på Christiania holder Copenhagen Distillery til huse. De kreative folk bag brandet inviterer dig inden for til en smagfuld aften med fokus på den karakteristiske gin. Aftenen begynder med en rundvisning i destilleriet, og efterfølgende kan du glæde dig til en ginsmagning med 5 forskellige produkter.

Lav din egen gin hos Copenhagen Distillery

📍 København

Du får selv lov til at bestemme, hvordan din gin skal smage, når du møder op til denne unikke ginsmagning hos Copenhagen Distillery.

 

Foruden fortællinger om ginens historie byder dagen på udvælgelse af urter og krydderier, destillering af ginessens og naturligvis blanding af din helt egen flaske. Etiketterne skal du også selv designe.

Smager gin af fyrrenåle og gran?

Det er efterhånden mange år siden, drikkens karakteristiske smag blev beskrevet sådan, men er du en af dem, der hænger fast i fortidens fordomme, skal du tage til en ginsmagning.

Her vil du opleve, at gin ikke bare er gin, men derimod en kompleks drik, der både kan nydes i cocktails eller on the rocks.

Alle vi andre kan naturligvis også tage med.

12 ginsmagninger du ikke må gå glip af

 

Gin står igen forrest i barskabet, hvor bartenderne trækker flaskerne frem for at servere en klassisk gin og tonic eller mikse en spændende cocktail. Drikkens komplekse smag kan nydes på et utal af måder, som du får præsenteret til en ginsmagning.

Vil du lære mere om ginens dramatiske historie og blive klogere på, hvordan drikken destilleres? Det er blot nogle af de ting, der kan opleves til en smagning. Selvfølgelig skal der også gin og tonic i glassene, ligesom du også bydes på garniture, som understøtter smagsoplevelsen.

Vil du vide, hvor du får den bedste gin serveret? Læs med herunder, hvor du finder 12 ginsmagninger i Danmark, du ikke må gå glip af.

Oplev verdens største ginsmagning

 

Kalder alle ginentusiaster! Er du en af dem, der ikke kan få nok af gin, er verdens største ginsmagning med sikkerhed en oplevelse, du ikke må gå glip af. Her kan du få lov til at dykke ned i et væld af forskellige gins fra både store og små brands over hele verden: Fra de kendte mærker til ukendte, lokale destillerier.

Smagsmæssigt kommer du vidt omkring til dette event, der hver gang afholdes et nyt sted i verden.

Giv et gavekort til ginsmagning

Mangler du en makker med hvem, du kan dele en god gin og tonic? Det er oplagt at give et gavekort til ginsmagning, så du i fællesskab med en ven, kollega, kæreste eller familiemedlem kan få en hyggelig og lærerig oplevelse.

Er du en kender? Den heldige modtager af gavekortet behøver ikke have en stor viden om gin for at nyde aftenen. Det eneste en ginsmagning kræver, er, at du har mod på at smage de spændende drikke og lære nyt om de enkeltes kendetegn. Til en smagning lærer du nemlig, hvordan du skal dufte og smage på gin, ligesom det også er en del af oplevelsen at finde ud af, hvordan du kombinerer drikken med tonics og garniture.

Ved du, hvor gin stammer fra?

Vi skal langt tilbage i historien for at finde ud af, hvor gin stammer fra. Drikken blev første gang destilleret i middelalderen af hollandske borgere, der udvandt en stærk spiritus, som de efterfølgende tilsætte enebær.

Den gang gik gin under navnet genever, som kommer af det franske ord geniévre, der betyder enebær.

I dag kan du købe gin, der smager af meget andet end enebær, for med tiden er den klare væske blevet udviklet og forfinet efter alle kunstens regler. Citron, slåen, lyng og andre urter eller krydderier kan give drikken en dejlig smag, men én ting ligger dog fast.

Blandt de mange  botanicals skal enebærret altid bruges, hvis drikken skal betegnes som gin. Det er nemlig det lille blå bær, der giver den karakteristiske smag, som er det særegne kendetegn, der har gjort gin til noget helt specielt i barskabet.

Smag dig frem til en favorit

De fleste har med sikkerhed fået skænket en klassisk gin og tonic, måske endda afstemt med den rette garniture på toppen, men gin kan drikkes på mange andre måder. Anser du ikke dig selv om en stor fan af enebærdrikken, er det muligvis fordi, du endnu ikke har fået serveret en variant, der passer til dine præferencer.

Har du prøvet en servering on the rocks? På samme måde som whisky, rom og anden spiritus kan gin selvfølgelig drikkes rent. Fyld et glas med isterninger, skænk væsken i glasset og smag de fine noter og aromaer, som stiger mod næsen.

Prøv de mange varianter

Der er flere klassikere på kortet, når du åbner døren til ginens verden. Tom Collins, Gimlet og Bonds favorit Dry Martini er nogle af de cocktails og drinks med gin, du kan glæde dig til at prøve.

Kender du Da Vinci og Rembrandt? Korrekt, de er kendte kunstnere, men også gindrinks som du skal bede din bartender om at blande til dig. Baseret på lange traditioner balancerer de florale noter i ginens kompleksitet, så citrus, lakrids, kanel, koriander og enebær fremhæves på fineste vis.

Smagsgiverne er mange, og du kan med sikkerhed finde en, der falder i din smag. Til en ginsmagning præsenteres du for et stort udvalg, hvilket er din mulighed for at finde nøjagtig den variant, du har lyst til at drikke igen og igen.

Gin er en drik i evig udvikling

Tænker du straks på England, når snakken falder på gin? De fleste forbinder gin med England, men Danmark er også med i front, når det gælder drikkens udvikling. Herhjemme har vi på mange måder været foregangsland, og til en ginsmagning finder du hurtigt ud af, hvor mange forskellige smage gin består af.

Vanilje, kaffe, citron, slåen, lyng, hyben, æbler og rosmarin er nogle af de urter, bær og krydderier, der med succes er blevet eksperimenteret med gennem tiden.

Det er altså ikke forkert at konstatere, at drikken er i evig udvikling. Nye, lokale mikrodestillerier skyder op over hele landet, og hver især sætter de gins i verden med et lokalt islæt. Du går derfor ind i en spændende verden, når du tager af sted til ginsmagning.

Kigger du dybt i spåkuglen, vil du se, at ginens fremtid toner lys og fin, for med den fart fortolkningerne af den klassiske drik har på, vil mange nye smagsvarianter og muligheder snart se dagens lys.

Find ginsmagning i en by nær dig: